Johnson Macbeth og våbensælgeren

Det var år 1906 i London.


Kongen af England er død, og man har ikke fundet ud af noget endnu. Mit navn er Johnson Macbeth, og det er min sag.

Der gik lidt tid før min hestevogn kom. Kusken spurgte: ”Er du detektiven Johnson Macbeth”? Jeg svarede: ”Ja det er jeg” ”og du er manden, der får mig til kongens hus".  Det tog 48 minutter, før hestevognen stoppede. Jeg gik ud, og samtidig stod adelsmanden Jeff Jefferson lige foran mig.

Han spurgte med det samme: "Kan du løse denne sag?". "Jeg skal prøve". Han svarede: "Du får en bonus på 2.000£, så gå ind i det hus og find ud af, hvem der har gjort det". Jeg gik ind i huset. Jefferson var i gang med at betale kusken. Da jeg gik ind, kom en politibetjent hen til mig og spurgte: "Er du Johnson Macbeth?".

Jeg svarede: "Ja det er jeg. Har du fundet ud af dødsårsagen?”. Betjenten svarede: "Nej men det mener jeg, at du kan finde ud af". Huset var stort og lige indenfor døren var der en trappe. Jeg gik op ad trappen og så til højre hvor der var en dør lige foran mig som stod åben. Der var 2 politimænd der kiggede på liget, og prøvede at finde ud af dødsårsagen.

Politimændene spurgte: "Har du en ide om hvordan han er død?". Jeg sagde intet, men kiggede over på liget, som lå over skrivebordet mit oven på sine papirer. Men det var ikke det jeg kiggede efter. Jeg spurgte: "Har nogen åbnet vinduet?". Begge betjente svarede samtidig "nej!".
Jeg kiggede på hans ryg, hvor der var et lille hul i hans jakke. Og da jeg så nærmere efter, opdagede jeg at der sad en skarp nål.

Nålen havde ramt ham i ryggen, men man kunne ikke komme bag ham uden at han ville have opdaget det. Så morderen måtte have brugt et pusterør, og ramt ham fra hans have. Lige bag liget stod, et vindue åbent. Men haven var top bevogtet, så det kunne kun havde været en af hans tjenere der havde gjort det.

En betjent førte os ned ad trapperne, og så til højre hvor der var en dør. Han åbnede den og derinde var tjenerne. Der var 3 tjenere. Den første kiggede nervøst rundt, den anden svedte.
Den tredje kiggede på sine fingre, men jeg så at han havde fået et lille hul i huden på hans pegefinger.

Det måtte være ham, der var morderen. Hullet måtte være kommet, da han tog den giftige nål ind i pusterøret. Han svedte ikke, fordi giften gjorde ham søvnig, og så ville han dø for det er giftens virkning. Eller det er hvert fald min teori. "Det er den tredje" sagde jeg. Betjenten greb fat i ham, før han nåede at stikke af. Tjeneren slog betjenten, så han slap fri og tog en kniv frem som han skulle til at stikke betjenten med.

Jeg holdt kniven oppe med den ene arm, og med den anden arm rev jeg ham ned. Han gav slip på kniven og tog en nål frem fra sin lomme og stak den i sin hals. Han gispede efter luft og han døde efter 6 sekunder. Betjenten rejste sig op og spurgte: "Er sagen løst nu?".

"Nej det er den ikke og den er blevet værre" sagde en ny politibetjent der kom ind. ”For der er 2 andre adelige der er døde og det var også deres tjenere. Tjenerne har begået selvmord da de blev fanget og de har også været japanere ligesom ham der”.

Jeg spurgte: "Hvem døde?". Betjenten svarede: "Taylor Schmidt og Daniel Connor". Så var det ikke morderen vi skulle lede efter men hvem der betaler japanerne for at dræbe adelsmændene. Men hvem får noget ud af at dræbe dem?  De tre dræbte adelsmænd havde det tilfælles, at de var modstandere af våbenhandel med Japan.

På den anden side stod Jack Wellington, som var den mest kendte våbenhandler i England. Hans bror Bruce Wellington kunne det ikke være for han arbejdede i udenrigsministeriet selvom han jo også havde aktier i familiefirmaet. Jack Wellington lignede et godt bud på den rigtige bagmand.       Betjenten sagde: ”Okay tag jeres ting vi tager ud og arresterer den kendte Jack Wellington”. En af politibetjentene svarede: ”Det kan du ikke mene?”. Betjenten: ”Jo jeg kan så tag jeres ting og kom med”.

Alle politimændene tog deres rifler på ryggen og gik ud til hestevognene. Jeg gik bare hen til den hestevogn der stod lige ude fra portenog spurgte til manden der havde hestevognen: ”Kan du få mig hen til den kendte Jack Wellington hus?”. Manden svarede: ”Det gælder hvor mange penge du har?”. ”5 pund”. ”Top sæt dig ind og du er der på ingen tid”. Da jeg kom derhen gav jeg manden pengene og ventede på de andre betjente. De kom løbende hen mod mig med deres rifler fremme. Vi løb ind i huset men da vi nåede ind på hans kontor fandt vi ham død!!!

Pistolen lå på bordet i hans hånd og han havde et stort hul i hovedet.   Jack Wellington var slået ihjel og jeg vidste at han aldrig ville have begået selvmord. Så hvis det var ham der betalte japanerne for at dræbe, så måtte de have dræbt ham.

Men kunne det passe? En af betjentene sagde:”hvis ham her stod bag så er det vel slut?” ”Nej det er det ikke, for morderen har skudt Jack i hovedet, puttet pistolen i hans hånd og så trykket af". Jeg gik ud på gaden hvor der var en alkoholiker. Han havde en tom flaske og var totalt beskidt. Jeg spurgte ham: ”Ved du hvem der er gået ind i den bygning?”. Han svarede: ”Ja Jack Wellington”. Så spurgte jeg igen: ”Er der ingen andre der er gået der ind?” ”Ja jeg så også Jeff Jefferson gå ind.”

Det lød mærkeligt, men Jeff havde dræbt de andre så han ikke havde nogle konkurrenter.
Jeg gik ind i huset igen Ud af vinduet så jeg alkoholikeren tage en hestevogn. En af betjentene sagde: ”Siden det åbenbart ikke er Jack hvem er det så?” ”Jeg har en ide om det er Jeff Jefferson, men jeg er ikke sikker” svarede jeg. Så udbrød jeg: ”Vent nu lige -Jeff var ham der ville havde denne sag løst og hvem ville få noget godt ud af at dræbe Jack? Hvem arver Wellington firmaet? Det er jo klart det har været Bruce Wellington!”

Politimændene stirrede på mig og nikkede frem og tilbage. ”Det er altså for risikabelt tænk hvis det ikke er ham, vil vi blive svinet til for anklage alle andre end den vi burde” Jeg svarede: ”Hvis i ikke vil anholde ham vil jeg selv gå ud og anholde ham.” Betjentene tænkte sig lidt om: ”Lort vi tager med. Det ser rent faktisk ud til at han kunne skyde sin bror i hovedet så vi går med.”

Politimændene rejste sig op og sagde: ”Okay lad os få morderen fanget” Vi gik hen til hestevognen der var ude på gaden og bad om at blive kørt hen til Bruce Wellingtons hus. Det varede 16 minutter og så var vi der. Haven var gigantisk og der var også et gigantisk hus.

Døren blev skubbet op af politimændene. Først gik vi til venstre og så hen til døren  der gik ind til det værelse Bruce skulle være i. Politimændene sparkede på døren så døren åbnede. De var hurtige med at tage riflerne frem og sigte på Bruce. Bruce kiggede på politimændene helt forbavset. Bruce spurgte: ”Hvad laver i?”. Jeg sagde: ”Jeg ved det var dig der betalte japanerne for at dræbe". Han så forbavset ud mens han sad bag et skrive bord.

Han holdt nogle papirer i sine hænder. Han rejste sig op og smilede: " Ja det var mig der skulle arve familiefirmaet. Jack var den ældste så det var altid ham der fik det hele. Nu var det min tur. Og det var også blevet, hvis ikke det var for dig Johnson Macbeth".